Ugen startede med nye fif og tricks (knapper bl.a.) til at give hjemmesiden et ekstra pift. Så igang med Japan webstedet.
I gruppen har vi haft lidt problemer med at gemme siderne rigtigt og få lagt billeder og links på de rigtige steder. Steen går rundt som en anden skakmester/stormogul og retter vores fejltagelser efter at have gennemset vores træk og "history"- I dag er han muligvis ligeså træt i hovedet og udmattet som flere af os.
Flash .....er et program, som dygtige folk kan lave nogle fantastisk flotte interaktive hjemmesider i. - Det er også et program, som jeg synes er svært at følge med i og meget omstændigt for en ikke-nørd. Punktum!
Vi er sideløbende igang med ÅRSKALENDEREN og VI UNGE hjemmesiden.
Der bliver taget billeder - diskuteret strategi - Møder holdes i krogene, når der lige er tid - filmprojektet hold 4 er i tilløbsfasen - ideer - kreative tanker - koncentreret energi - lidt frustrationer, hvis ideerne ikke kan omsættes ligeså hurtigt som de fødes - processer - samarbejde - ja, det er spændende det her!
De overskydende computere i klassen står og summer dagen igennem og downloader "JORDOMREJSE FOR WEBREDAKTØRER". (160 GB). - Jeg har købt en extern harddisk på 1 TB (1000 GB) i Aldi for 529 kr. men den er ikke så hurtig til at downloade som de dyre udgaver, har jeg lige erfaret i dag.....
Hvis jeg rammes af de små ormelignende, røde, grumme, hændervridende frustrationer over alt det jeg ikke formår, forstår, når, husker og lærer....Så retter jeg blikket mod Jordomrejsen... (håber for 7 - 17 den downloades uden uheld) og så kan jeg bare glæde mig over, de millionvis af bytes - som jeg får foræret og kan bruge i fremtiden. Det er en stor julegave.
Dagens musikønske med Bobby Mc Ferrin: Don´t worry.....
Happy weekend
Ingen kommentarer:
Send en kommentar